Sommerhilsen fra Asser Skude

Sommerhilsen fra Asser Skude


# Forside blog
Udgivet tirsdag d. 23. juli 2019, kl. 11:12
© Asser Skude

Jeg er glad for at have fået lov af Københavns biskop til at deltage som ferievært for sognets udsatte familier i Danmarks største feriecamp 2019. Det er sammenslutningen af væresteder i Danmark, LSV, som bl.a. ved samarbejde med Randers Kommune og Feriefonden igen i år har sammensat dette tilbud for udsatte danske familier.

Jeg deltog med familier fra Bispebjerg og Brønshøj. I alt er vi 1700 deltagere fra hele landet.

Ferien varede en uge og teltområdet lå i udkanten af Randers, ikke langt fra bl.a. Djurs Sommerland, hvor turen gik til en af dagene. Hele ugen var der spil, leg og konkurrencer for børn med masser af præmier. Der var endda fodboldskole, tennisskole og et utal af andre aktiviteter, også mere stillesiddende aktiviteter, med mulighed for at bruge tiden sammen til leg og udvikling sammen med voksne og andre børn.

Jeg deltog med mine to drenge på fem og syv og håber at også de fik masser af gode oplevelser sammen med deres far og andre voksne og børn.

Asser Skude er sognepræst i Bellahøj-Utterslev Sogn og formand for Menighedsplejen i sognet. I sognet er der rigtig mange enlige med børn, der har svært ved at få pengene til at slå til. Menighedsplejen har meget få midler og overskuddet fra kaffe og kage mm. giver desværre ikke nok. Derfor vil vi opfordre dig til at at give en gave til sognets menighedspleje via MobilePay 16830 mærket MPL eller på reg. nr 9570 og kontonr. 12106696. Tak for din støtte.