Mangler du nogen at tale med?

Mangler du nogen at tale med?


# Forside blog
Udgivet onsdag d. 26. februar 2020, kl. 11:51
© Åse Thuehøj

I Bellahøj-Utterslev Sogns Menighedspleje er vi er klar over, at der rundt omkring i sognet sidder mange, som føler, at de mangler nogen at tale med og lave noget meningsfyldt sammen med. Derfor er der i Bellahøj Kirke flere forskellige grupper, man kan komme og være en del af, hvis man savner at hygge sig sammen med andre.   

Fredagscafeen, som mødes hver anden fredag i lige uger kl. 14 til fx et spændende foredrag og hygge med kaffe og boller.

Strikkecafeen, som mødes hver mandag kl. 13 og hygger sig med at strikke til velgørende formål, mens snakken går og kaffekopperne klirrer.

Er du mand, kan du komme til Mænd, Mad og Mening en gang om måneden – man spiser aftensmad sammen og vender måske lige verdenssituationen.

Steens Hyggeklub mødes hver anden onsdag i ulige uger kl. 14.30, hvor man spiller forskellige spil, drikker kaffe og sludrer om alt mellem himmel og jord.

Menighedsplejen har også en netværksgruppe for enlige forældre og deres børn, som mødes et antal gange om året til hygge, ture, fællesspisning og leg.

Har du fået lyst til at komme og prøve at være en del af vores fællesskab, kan du søge nærmere oplysninger hjemmesiden, eller du kan ringe til kirken. Du er også meget velkommen til at stikke hovedet ind, når kirken er åben, og få en kop kaffe samt en kalender, hvor du kan se, hvad der sker i kirken i månedens løb.

Bellahøj-Utterslev Sogns Menighedspleje holder årsmøde søndag d. 22. marts 2020 kl. 12 i Bellahøj Kirke er udsat.