Take away Påske fra Bellahøj Kirke

Take away Påske fra Bellahøj Kirke


# Forside blog
Udgivet torsdag d. 26. marts 2020, kl. 12:43
© Thorben Dahl

Nadverbordet er symbol for fællesskabet i kirken. Og det fællesskab kan vi ikke dele med hinanden i år. Derfor har præster og menighedsråd taget initiativ til at give dig en påskepose som blandt andet består af hæfter med påskens prædikener, påskevin og påskegodter. 

For at få en Take Away påskepose skal du kontakte Lis eller Torben senest tirsdag d. 7. april på tlf. 61 30 34 97 eller 23 25 40 70 (alle dage mellem kl. 17 og 20) eller mail til lislynge2700@gmail.com

Du kan være helt tryg ved posens indhold, da de bliver pakket af frivillige fra menigheden, der har handsker på. Posen er gratis for borgere i sognet og sognebåndsløsere og vil blive udleveret foran kirken skærtorsdag d. 9. april mellem kl. 11 og 14. For borgere uden for sognet, koster posen 50 kr. For børn er posen dog gratis.

Når du henter posen, er det vigtigt, at du holder afstand. Hvis der står mere end 10 i kø, må du vente med at stille dig i kø. Bliv ikke og snak. Du kan evt. følges hjem med én og holde god afstand mellem jer. Hvis der bliver udgangsforbud, aflyses aktiviteten.

Hvis du ikke er i stand til at komme forbi kirken for at hente posen, vil det være muligt at få påskeposen bragt ud.

Alle Påskedagenes prædikener (skærtorsdag, langfredag osv.) kan du løbende finde på www.bellahoejkirke.dk og kirkens facebookside: www.facebook.com/bellahojkirke

Hvis du har behov for en snak, så ring gerne til en af præsterne.


Hvis du vil vide mere om posens indhold i forhold til Corona-virussen

Alt indhold til fortæring - mad og drikke - vil kommer i posen emballeret, ex. påskeæg er pakket ind, brød i pose/pakket ind. Vinen kommer direkte fra producent, pakket i kasser. Evt. flasker til børn vaskes af inden de kommer i posen.

Prædiker/påskens programmer trykkes i kirken af de pågældende præster.  

Alt pakkes af menighedsformanden og hendes ægtefælle, hjemme hos dem privat. Vi har nærmest været helt isoleret siden den 12.03, og har derved ikke været i nærheden af syge. Og de få gange vi har købt ind, har vi overholdt 2 meters afstanden.

Vi bruger engangshandsker når vi samler og pakker indholdet. Alt kommer i posen 48 timer før udlevering, så hvis der skulle være en teoretisk mistanke om overførsel af smitte, er det dødt inden udleveringen. Det vil blive placeret  vores bagagerum og udleveret derfra på kirkens parkeringsplads.