Bellahøjmesse ved Asser Skude

Bellahøjmesse ved Asser Skude


# Præstens blog
Udgivet søndag d. 17. maj 2020, kl. 10:30

Jesu ypperpræstelige bøn

Dagens evangelium er en lang bøn. Bøn er det, fordi det er en lang henvendelse til Gud. Og det er endda Jesus selv, der beder. Og det er bestemt ikke første gang det sker. Flere gange tidligere har Jesus henvendt sig til Gud i bønnens form. Så dagens evangelium er faktisk en lang bøn af Jesu egen mund.

Bønnen er så lang, at den udgør hele dagens evangelium samt næste søndags evangelium, som er afslutningen på bønnen.

Ifølge evangelisten Johannes er denne Jesu bøn en udfoldelse af Jesu allersidste ord på korset. Ifølge evangelisten Johannes er denne Jesu bøn altså en fyldigere og mere uddybende gengivelse af Jesu sidste ord: "Det er fuldbragt".

Dagens evangelium er den sidste tale, som Jesus giver til sine disciple. Hvad er så indholdet i denne Jesu sidste tale til sine disciple? Jo, indholdet er hans egen udlægning af hvilken funktion, som Jesus har: Han er sønnen, der åbenbarer sin himmelske faders herlighed. I den forstand er Jesu funktion, som en anden ypperstepræst, alene han udreder og demonstrerer Guds vilje – på Guds vegne og med Guds fuldmagt. Dagens evangelium kaldes med god grund Jesu ypperstepræstelige bøn.

Du kan også se gudstjenesten her:


Medvirkende: Asser Skude og Merete Ørting Lahey.

Læsning fra Biblen 2020, Det Danske Bibelselskab.

Bønner af Holger Lissner.

Musik: intro: instrumental over Mads Nielsens "En lærke letted" Medio "Da al angst blev til ro" Ole Sarvig/ Jonas H Petersen. Outro vers 1 og 2 af "En lærke letted".