Kirken er stadig åben - men husk mundbind

Kirken er stadig åben - men husk mundbind


# Forside blog
Udgivet torsdag d. 29. oktober 2020, kl. 10:30

I foråret da alt lukkede ned, lukkede kirkerne også ned.

Nu hvor meget begrænses, er kirkerne fortsat åbne.

Både til alle gudstjenester og til de planlagte arrangementer.

I Bellahøj kirke inviterer vi derfor fortsat til arrangementer med servering. Eksempelvis fredagscafé med kaffe og kage (20 kr.) og middag (70 kr.) efter lørdagsgudstjenesten (den sidste lørdag i måneden, er søndagens højmesse flyttet til lørdag kl. 16 i vinterhalvåret, kl. 17 i sommerhalvåret).

Pga. arealkravet er der tilmelding via hjemmesiden eller i kirken, hvor kirketjener eller kirkekontoret hjælper med tilmeldingen.

Vi bærer mundbind til disse arrangementer, fuldstændig som på restauranterne. Er du gående/stående har du mundbind på, sidder du - må du tage det af.

I kirkerummet er der plads til 50 personer med sang. Og når vi åbner ind til Bellahøjsalen (salen ved siden af) er der plads til 70.

Ved f.eks. middage og fredagscafé i Utterslevsalen, er der med god afstand, plads til 50 personer. Derfor er det nødvendigt at tilmelde sig disse arrangementer.

Her kan du følge de seneste retningslinjer: https://bellahoejkirke.dk/page...