Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Digital feriecamp

Digital feriecamp


# Forside blog
Udgivet onsdag d. 9. juni 2021, kl. 13:11

Så er den digitale feriecamp en realitet. Et fantastisk initiativ, der på grund af Corona afløser den fysiske feriecamp i Randers for udsatte familier. En unik mulighed for at få en sommerferieoplevelse, hvis man ikke har så meget at rutte med i hverdagen. 

Hvis du bor i Bellahøj-Utterslev Sogn, og hvis du fx er på kontanthjælp, ressource-forløbsydelse, førtidspension eller lignende, kan du henvende dig til Bellahøj-Utterslev Sogns menighedspleje og være heldig at komme i betragtning til fire gode dage først i juli måned. Det foregår sådan, at du får tilsendt kasser med mad og aktiviteter hjem til dig selv, og så foregår selve campen online via Facebook. Det er landsforeningen af Væresteder, der arrangerer det, og det var en dejlig oplevelse for mange socialt og økonomisk udsatte mennesker sidste sommer. Der er tilmeldingsfrist d. 24. juni, men hvis man er interesseret, skal man tilmelde sig hurtigt, da det er først til mølle.

Kontakt Anne Mette (sekretær for menighedsplejen)på 38285558 eller amas@km.dk