Navngivning

Du kan navngive dit barn ved dåb eller på www.borger.dk

Barnet skal være navngivet senest 6 måneder efter at barnet er født.

Hvis du vil navngive dit barn ved dåb, vælg: sådan bestiller du barnedåb

Hvis du vil navngive dit barn på borger.dk - vælg: borger.dk

Når du navngiver dit barn på borger.dk, skal du bruge dit Nem-Id.
Hvis du ikke har Nem-Id, skal du udfylde en formular og aflevere den på sognets kontor.

Hvad skal barnet hedde?

Du kan finde en liste over alle godkendte pige- og drengenavne på familiestyrelsens hjemmeside. I kan f.eks. også tjekke navnenes popularitet på www.dst.dk/navne og få indblik i navneloven på retsinformation.dk.

Hvad er et fornavn, et mellemnavn og et efternavn?

Fornavn:

I følge Navneloven § 12 skal enhver have mindst ét fornavn. Dvs. man kan sagtens navngive barnet med flere fornavne.

Mellemnavn:

Et mellemnavn har karakter af et efternavn. Typisk vælger man mor eller fars mellemnavn eller efternavn.

Efternavn:

I følge Navneloven § 8 kan man give barnet et efternavn med bindestreg, hvis de to navne kan tages hver for sig som efternavn.

Hvis man kommer fra en kultur hvor det er normalt at navngive sit barn med fars fornavn som efternavn, sender sognets personregisterfører ansøgningen videre til Statsforvaltningen, da sagen ikke kan behandles lokalt. Behandlingstiden bliver af den grund forlænget til ca. 1 måned.