Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Advarselsmeddelelse
Begivenheden har allerede fundet sted.

Adventsgudstjeneste

NOV
27

Adventsgudstjeneste


Lørdag d. 27. november 2021, Kl. 16:00 til kl. 17:00
Bellahøj Kirke, Frederikssundsvej 125A, 2700 Brønshøj
Peter Møller Jensen
Middagen koster 70 kr
Adventsgudstjeneste

Lørdag d. 27. november kl. 15.45 bryder julens lys frem over Bellahøj, når juletræet foran kirken tændes til tonerne af de allermest elskede julesalmer, akkompagneret af ingen ringere end Finneys Jazzmen! Der bydes på et krus varm gløgg og et par klejner, inden klokkerne ringer ind til årets første adventsgudstjeneste kl. 16.00. Bagefter mødes man med duften fra de dampende gryder, der indbyder til en hyggelig lørdagsmiddag helt i højtidens tegn. Og så slutter aftenen kl. 19.00 med sprøde toner fra velkendte kræfter. Det er 3 af Bellahøj kirkes musikere, der spiller julen ind med blandede godter fra nogle af de mange forskellige musikalske hylder, der i forvejen kendes fra Bellahøj kirkes musikalske profil. Nyt blandes med gammelt, og musikalske genrer og grænser opløses og mixes til en lindrende stærksød efterårssuppe som måske endda krydres med et stænk af nogle af julens mange smagsnuancer.

Middagen koster 70 kr. Man tilmelder sig på www.bellahoejkirke.dk eller på 38285558. Der er fri entré til den flotte koncert med Nikolaj Hess, Merete Ørting Lahey og Oliver Hoiness. 

Vedr. coronapas.

Kirken følger myndighedernes vejledning. Der vil ikke være plads til mere end 200 i kirken, derfor tjekker man ikke coronapas ved indgangen. Vi skal bede om at man bliver hjemme, hvis man ikke føler sig rask.