JUL
07

New morning spiller langsom cinematisk naturrock. En jordbunden form for frisat musiceren. Til tider rocket, til tider jazzet og altid med jord mellem neglene. Et elsperimentarium i rolig selvafvikling. Af og til med keltiske undertoner og ind i mellem som en 78”er plade fundet i den sydamerikanske jungle og mest bare lyden af tre lydhøre musikanter i samklang med sine omgivelser.
Instrumenterne er trommer guitar og trombone. Musikerne er kendt fra et utal af forskellige sammenhænge på den københavnske scene: Oliver Hoiness: Skammens vogn, Kira skov. Silas Tinglef: Kira Skov, Trentemøller, Howl baby Howl og Mads Hyhne: vores allesammens yndlings basunist fra et hav af forskellige jazz og pop og rock sammenhænge. Bandet får besøg af den fantastiske sangerinde Stine Grøn bl.a kendt fra bandet Irah.
Line up:
- Oliver Hoiness guitar
- Silas Tinglef trommer
- Mads Hyhne basun
- Stine Grøn vokal
Kilde: jazz.dk
Koncerten er en del af Copenhagen Jazz Festival
Inden koncerten er der Grill & Gud fra kl. 17.30 med grillmiddag til 40 kr.
Kl. 19.00: Sommeraftengudstjeneste ved Peter Møller Jensen.
Før og efter koncerten er det muligt at købe drikkevarer. Overskuddet fra salget går til feriehjælp til sognets udsatte familier.