JUL
08

Merete drømte om at hendes mor ville overleve. Men roserne blomstrer stadig i haven rundt om huset.
Denne aften spiller Merete sine egne, genrefornægtende kompositioner. Teksterne er skrevet i tiden omkring hendes mors død, i taknemmelighed over det lys, der står tilbage. De sansende klange og den florlette vokal er hendes unikke særpræg. Måske noget hun har med sig fra sin hjemstavn i Nordjylland, hvor himlen bare føles tættere på jorden.
Merete Ørting er uddannet klassisk pianist, men i dag befinder hun sig bedst tættere på det rytmiske spektrum.
Kilde: jazz.dk
Koncerten er en del af Copenhagen Jazz Festival
Før og efter koncerten er det muligt at købe drikkevarer. Overskuddet fra salget går til feriehjælp til sognets udsatte familier.