Advarselsmeddelelse
Begivenheden har allerede fundet sted.

Filmaften

SEP
19

Filmaften


Torsdag d. 19. september 2019, Kl. 19:00 til kl. 21:30
Bellahøj Kirke
Peter Møller Jensen
Fri entré
© Bellahøj Kirke

Mennesker mødes – og sød musik opstår

Den amerikanske Oscarvinder ”Green Book” med Viggo Mortensen i Bellahøj kirke.

Der er lagt op til en fornem start på efterårets filmaftener i Bellahøj kirke, når ingen ringere end årets Oscarprisvinder ”Green Book” fra 2018 med danske Viggo Mortensen i hovedrollen.

Det er på torsdag d. 19. september kl. 19.00 at tæppet går for den amerikanske dramakomedie, der bygger på en virkelig historie. Den handler om starten af venskabet mellem Don Shirley, en berømt afroamerikansk jazz- og klassisk pianist og Tony Vallelonga, en italiensk-amerikansk dørmand, der arbejdede som Shirley's chauffør og livvagt. Trods store forskelligheder og indbyrdes fordomme spirer et venskab frem mellem det umage par på de uendelige, amerikanske motorveje.

Efter filmen bydes der på vin og snacks, og der vil som sædvanlig blive lagt op til en spændende snak om aftenens filmoplevelse. Der er gratis adgang.