Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Julen har englelyd

Julen har englelyd


# Forside blog
Udgivet onsdag d. 16. november 2022, kl. 00:00

Af sognepræst Peter Møller Jensen

Julen kan være en hektisk tid for mange med gaveindkøb, småkagebagning, skøjteløb og meget andet – og indimellem har vi bare brug for at stå af ræset og finde et fredfyldt sted.

Det sted kunne være Bellahøj Kirke, som i år går julen i møde med et engletema. ”Der gik en engel gennem stuen”, siger vi, når rummet pludselig fyldes af en velsignet stilhed – og i kirken er både små og store engle klar til at skabe et rum af velsignet stilhed omkring dig.

Kom forbi din kirke i løbet af advents- og juletiden og nyd den smukke oase af fred, læg et julehjerte fyldt af gode tanker i krybben og stem sindet til mødet med englenes budskab:

”Ære være Gud i det højeste og på jorden! Fred til mennesker med Guds velbehag!”

I kalenderen nedenfor kan du holde dig opdateret om alle julens mange gudstjenester, andagter, koncerter og meget mere – så tag din nabo med til noget af alt det, der foregår i kirken.

Vi glæder os til at se dig!

I kirken ligger kalenderen klar med alle julens gudstjenester og arrangementer i Bellahøj Kirke.

Du finder den også her