Ledige stillinger

Stilling som rytmisk kirkemusiker på 18½ time. 

Om os
Bellahøj kirke er beliggende på kanten mellem Brønshøj og Nørrebro-Nordvest. Vi er derfor en sognekirke med kant, som har valgt at gå lidt andre veje end vores nabokirker. Vi er et team af engagerede mennesker, der brænder for vores arbejde.

Hvad angår musikken, har vi sendt vores orgel på pension og vi bruger i stedet flygel, guitar og lejlighedsvis andre instrumenter. Det faste hold er kirkens musikansvarlige, pianist Merete Ørting Lahey og de to prisvindende musikere Oliver Hoiness og Mikael Rahbæk Andreasen. De sætter indbydende, skrøbelige og skønhedssøgende lyde og toner til kirkens gudstjenester og øvrige handlinger.

Vores musik ved Bellahøjmessen - kirkens søndagsgudstjeneste - tager udgangspunkt i dagens tema, som afklares i samarbejde med præsterne.

Ved de kirkelige handlinger er vi meget lydhøre overfor de pårørendes ønsker, og vi lægger vægt på at gøre handlingen så personlig som mulig.

Den musiske profil i Bellahøj kirke er i en stadig udvikling, og nu søger vi en musikerassistent på 18½ time om ugen.

Læs det fulde stillingsopslag her.   Ansøgningsfrist onsdag den 28. november 2018 kl. 12.

 

Uopfordret ansøgning

Der  er altid mulighed for at sende en uopfordret ansøgning til Lis Lynge (formand for menighedsrådet) på lislynge2700@gmail.com.