PREP-kursus

Hvad er PREP

PREP står for Prevention and Relationship Enhancement Program eller lidt frit oversat: "Praktiske Redskaber til et Engageret Parforhold’"

PREP er et forebyggende kursus for par, hvor man lærer at kommnunikere bedre med hinanden. På kurset får du og din partner konkrete redskaber til at kommunikere trygt sammen og får større forståelse for jer selv og hinandens tanker og følelser.

Kurset foregår d. 28.02.20-01.03.20

Kurset koster 800 kr. pr. par

Kursusinstruktør: Henrik List

Her kan du tilmelde dig og din partner til PREP-kurset.

Yderligere oplysninger bliver tilsendt en uge inden kursusstart.

Hvorfor skal du og din partner vælge et PREP-kursus?

Først og fremmest for at få mere af det gode og mindre af det dårlige. Det er alletiders mulighed for at begynde på nye vaner og en ny historie til glæde for hele familien, for når vi gør noget godt for vores parforhold, gør vi det bedste for vores børn. 

På PREP finder vi tilbage til den første tid - hvor forskelligheder gjorde verden rig og mere spændende for at tage den med ind i den nuværende verden, hvor forskelligheder nemt bliver begrænsende og udfordrende. 

Hvordan foregår PREP-kurset?

Under et PREP-kursus arbejder vi målrettet med praktiske redskaber gennem oplæg, øvelser og samtaler for det enkelte par. Der er megen humor, øvelser, intensitet, ærlighed og tid. I PREP fokuserer vi på mulighederne frem for på problemerne og de dårlige historier.

Her fortæller et par om deres oplevelse af at være med på et PREP-kursus

Vi glædede os til at kunne gøre noget for os selv, og vi håbede på at få nogle konkrete værktøjer og ideer til at hjælpe os i vores fællesskab og skabe mere harmoni. Vi oplevede hvor forskellige, vores måder at løse problemer på er, og hvor let vi misforstår hinanden især i den daglige kommunikation og håndtering af børnene.

Det var en dejlig udfordring at få sat ord på hinanden og især os selv. Det lukkede øjnene op for, at der ikke skal så meget til for at skabe en mere positiv og harmonisk hverdag. Vi blev også bevidst om hvilke fælles værdier, der kan styrke vores forhold og engagement. Vi har flere gange brugt en teknik med faste regler for, hvordan vi skal kommunikere med hinanden. Det har reddet nogle uholdbare situationer fra at gå i hårdknude. Desuden var kurset en “bombe” fyldt med krudt til at sætte gang i vores interesse for at lære hinanden endnu bedre at kende.

Forskningsrapport fortæller at PREP-kursus virker

I Danmark blev PREP støttet af Satspulen i 2010-2015. I den forbindelse evaluerede Center for Familieudvikling alle kurserne i perioden 2012-2105. Resulatet kan ses i evalueringsrapporten: "Det nytter" (CFF 2015) . Desuden offentliggjorde VIVE i 2014 en generel forskningsoversigt over parinterventionerne "Parinventensioner og Samlivsbrud" (Loft 2014). Den kan du hente på www.sfi.dk. I denne rapport henvises til både danske og undenlandske studier.

I VIVE rapporten konkluderes det, at:

PREP giver langsigtede effekter for velfungerende par og kortsigtede (positive) effekter for mere udsatte og kriseramte par.