For børn og unge
Her fortæller Asser og Johanne om, hvorfor det er vigtigt, at kirken har en "børneprofil":
Vi begynder alle sammen som børn, og det er tit sådan, at den opfattelse, man får af noget i barndommen, er svær at ryste af sig siden hen. På samme måde kan en positiv og glad oplevelse, vi får som børn, være en råstyrke og noget godt at have med sig i bagagen i livet fremover.
Derfor vil vi gerne give børn en oplevelse af, at kirken har noget at byde ind med i forhold til deres liv, så de også siden hen – når de får brug for det – ser kirken som en mulighed, og møder kirken med tillid og selvfølgelighed.