​Gå til rytmik med dit barn i Bellahøj kirke

​Gå til rytmik med dit barn i Bellahøj kirke

​Gå til rytmik med dit barn i Bellahøj kirke

# Forside blog

​Gå til rytmik med dit barn i Bellahøj kirke

Lørdag den 20. maj starter Bellahøj kirke et helt nyt tiltag for forældre med børn i alderen 1-6 år. Vi kalder det: ”Rytmik og salmer”.


Øget nærvær til børnene
Nærvær er en forudsætning for, at barnet udvikler sunde menneskelige relationer. Men i dag må mange forældre erkende, at der skal tages bevidste beslutninger i hverdagen, for at vi fokuserer nok på det at være sammen. Derfor er øget nærvær til børnene blevet mange forældres nye mærkesag. Dette er noget Anette Riis, som underviser i babysalmesang og som også skal stå for det nye tiltag for de 1-6 årige, tydeligt mærker.

”Arbejdet med de små børn og deres forældre i kirken er en hjertesag for mig, dels fordi jeg dagligt får at vide af forældrene hvor meget musikstunde i kirken betyder for dem, og dels fordi jeg oplever børnenes begejstring” siger hun og uddyber: ” Det er en stund med nærvær gennem musikken, hvor forældre og børn får et lille frirum fra en travl hverdag samtidig med at barnet får styrket en sund udvikling på mange områder.”


Musikudøvelse er godt for indlæringen
Ifølge hjerneforskerne er det rigtig vigtigt for børn at lave musik. Musikudøvelse styrker nemlig samarbejdet mellem de to hjernehalvdele.
Derved får børnene lettere ved indlæring af sprog, matematik, stavning og læsning. Desuden er musik en motorisk kompetence. Når børnene klapper rytmer, synger og danser, får de en bedre koordination af de to hjernehalvdele, som styrer kroppens bevægelser.


Tilmelding er nødvendig
Rytmik og salmer i Bellahøj kirke henvender sig til alle med børn i alderen 1-6 år. Men det er nødvendigt at tilmelde sig, for at give de bedste betingelser for børnene. Der vil være musik
i kirken hele året rundt undtagen i skolernes sommerferie. Det er stadig muligt
at tilmelde sig hold inden sommerferien, som ligger i juli.
Bellahøj kirke har p.t. to hold lørdag formiddag – et for de 1-3 årige, som ligger 9:30-10:15
og et for de 4-6 årige som ligger 10:30-11:15. Det koster 400,- kr. at deltage
i et modul på 10 gange. Men man kan godt starte inde i et modul, og blot betale
for de resterende gange.


Tilmeldingen foregår her

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed