Lis har været med til at udvikle kirken i mere end 10 år

Lis har været med til at udvikle kirken i mere end 10 år

Lis har været med til at udvikle kirken i mere end 10 år

# Forside blog

Lis har været med til at udvikle kirken i mere end 10 år

Der er sket meget i den tid Lis Lynge har været med i menighedsrådet i Bellahøj Kirke.

Førhen indledte kordegnen gudstjenesten, præsten messede højtideligt fra alteret, der blev brugt korsvar fra kirkekoret og man brugte orglet ved gudstjenesterne.

I dag er det vores fælles gudstjeneste fortæller Lis. Menigheden indgår aktiv i højmessen ved læsninger og kirkebøn. Bellahøjmessen, som er Bellahøj Kirkes helt særlige liturgi (gudstjenesteforløb/program) gør, at man bliver båret igennem af musikken, lige fra gudstjenestens begyndelse med introen til prædiken og til slut gudstjenestens outro.

Kirkens aktiviteter har ændret sig til at være arrangementer der er mere deltager-orienteret og deltager-involverende, fortæller Lis. Man får mulighed for selv at reflektere og tænke – sådan kan jeg måske også gøre i mit eget liv – fortæller hun, efter at have deltaget i efterårets første aftenrum om liv og død.

Grøn og nytænkende kirke

Kirkens ude-arealer passes i dag af FRAK og er ”Vilde med Vilje”. Det er måske ikke altid lige kønt – siger Lis, men dejligt når man hører hvor meget det betyder. Med den grønne profil, er der hele tiden nye tiltag der sættes i gang. Menighedsrådet er f.eks.  ved at undersøge, hvordan man kan få en ny grøn tagdækning bestående af levende græs og blomster på kirkens gamle, flade tag.

Som noget nyt er menighedsråd og ansatte også ved at undersøge om man kan få børneyoga, som en form for meditation, ind i børnegudstjenesterne.

Lis er glad for kirkens nye vision og glæder sig til at være med til at implementere den sammen med det nye menighedsråd der skal vælges tirsdag d. 20. september kl. 19. 


Støt op om kirken

Man kan støtte op om Lis og de andre medlemmer ved menighedsrådsvalget tirsdag d. 20. september kl. 19.00 i Bellahøj Kirke. Fra kl. 17.30 serverer Lis og andre medlemmer af rådet stegt flæsk og ærtebøffer.

Hvis du er over 18 år og døbt, er medlem af Folkekirken og bor i Bellahøj-Utterslev Sogn, kan du både stille op og stemme ved menighedsrådsvalget d. 20.09.22 kl. 19.

Hvis du er over 18 år døbt, bor i Bellahøj-Utterslev Sogn, men ikke er medlem af Folkekirken, kan du nå at melde dig ind inden d. 20.09.22. 

Du kan finde en optagelsesblanket her, som du kan udfylde og aflevere til kirkekontoret.

For øvrige generelle regler, se info for valgaftenen her: https://bellahoejkirke.dk/meni...

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed